Den britiske valuta, der allerede var ramt af et energiprischok, handlede rekordlavt over for dollaren, efter at regeringen afslørede en udgiftsplan, som nogle frygter kunne udløse højere inflation.
Disse krydsstrømme har sat Bank of England i en udfordrende position: I denne uge traf BOE nødforanstaltninger med et obligationsopkøbsprogram for at berolige markedet for britiske gylter, selv da politikerne havde tænkt sig at begynde at skære ned på størrelsen af centralbankens balance for at reducere økonomisk stimulans og dæmpe inflationen. Den Internationale Valutafond sagde, at den nøje overvågede regeringens finanspolitiske planer, og at den ikke anbefalede store udgiftsprogrammer på grund af inflationsbekymringer i mange lande.
For at begrænse inflationen vil BOE sandsynligvis presse sin primære styringsrente til 5 %, mere end det dobbelte af den nuværende officielle kurs på 2,25 % i de kommende måneder, ifølge Michael Cahill, en udenlandsk valutaspecialist i Goldman Sachs Research. Vi talte med ham om den britiske valutas fald, BOEs pengepolitik og hans forventninger til den britiske økonomi.
Hvad forårsager faldet i det britiske pund?
Den britiske økonomi har oplevet et betydeligt negativt eksternt chok fra højere energipriser, som tynger vækstudsigterne, da en større del af indkomsten bliver brugt på energiregninger — det såkaldte ‘leveomkostningschok’.
Mere for nylig har regeringens planer om at hjælpe med at afhjælpe nogle af disse omkostninger og styrke væksten bidraget til pundets fald. Planen ser ud til at øge det underliggende inflationspres og øge den offentlige gæld – i hvert fald på kort sigt – med de største fordele til husholdninger med højere indkomst. Dette fører til nogle vanskelige afvejninger for Bank of England, som allerede kæmpede for at få inflationen ned uden at tilføje for meget yderligere smerte for forbrugerne.
Markederne forventer, at pengepolitikken vil stramme noget som reaktion på den nye finanspolitiske foranstaltninger, men ikke nok til fuldt ud at modvirke disse effekter. Tager disse faktorer sammen, kræver markederne en højere præmie for britiske aktiver via en billigere valuta og lavere priser på statsgæld.
Hvordan forventer du, at Bank of England vil reagere?
Selvom en stor renteforhøjelse inden for mødet er mulig, især i tilfælde af mere markedsturbulens, mener vi, at yderligere høgede BOE-kommentarer og et stort skridt på mødet i november er mere sandsynligt, hvilket gør det muligt for Pengepolitisk Udvalg at inkorporere finansnyhederne i sin fremskrivninger. Givet mere vedvarende inflationspres efter sidste uges finanspolitiske meddelelser og deprecieringen af pundet, forventer vi, at BOE vil levere en stigning på 100 basispoint i november og december med en terminal bankrente på 5 %.
I betragtning af den øgede usikkerhed om både styrken af den underliggende aktivitet og finans- og pengepolitikkens veje, ser vi tosidede risici for vores basisprognose. Yderligere opadgående pres på energipriserne i forbindelse med mangel på erhvervsstøtte ud over de næste seks måneder eller fortsat ufinansieret finanspolitisk støtte rettet mod de rigere husholdninger, som har en lavere marginal tilbøjelighed til at forbruge, og en aggressiv BOE-stigningscyklus kan få Storbritannien til at gå ind i en skarpere recession.
På den anden side kan et fald i energipriserne drevet af lavere engrosenergipriser, mere forsigtig finanspolitik og mindre pres på BOE for at hæve renterne kraftigt afbøde træk på husholdningernes indkomst via lavere energi- og afdrag på realkreditlån. I et sådant scenarie er det muligt, at Storbritanniens recession er meget mild og kort, og væksten stiger kraftigt i 2023.
Hvilke faktorer følger du for at overvåge, hvordan pundet klarer sig?
Med en bred dollarstyrke er det vigtigt også at se på pundets relative præstation over for andre store handelspartnere som euroen. Derudover betyder Storbritanniens status som en lille, åben økonomi, at det er normalt for pundet at underperforme, når den globale risikosentiment er svag, så vi vil se på, hvordan det klarer sig i forhold til disse faktorer. Endelig er det især vigtigt at se, hvordan det britiske pund klarer sig i forhold til andre indenlandske finansielle aktiver.
Det meste af tiden i avancerede økonomier har valutaer en tendens til at stige i værdi, når obligationsrenterne stiger. På det seneste er pundet faldet på trods af kraftigt højere obligationsrenter, hvilket typisk er et tegn på, at markederne er bekymrede over politiks troværdighed og derfor kan være et vigtigt tegn for beslutningstagere.
Hvor bekymrende er pundfaldet?
Der er to hovedfaktorer, der er bekymrende. Den første er de signaler, som markederne sender om policy-mixet. Den seneste depreciering af pund sterling er sket sideløbende med markant højere obligationsrenter. Det er typisk et signal om, at markederne er bekymrede for politisk troværdighed. Den anden faktor er feedback-sløjfen mellem valutadepreciering og inflation. Et svagere pund vil øge inflationspresset ved at øge prisen på importerede varer, herunder energi.
Hvad skal vi forvente fremadrettet?
Vi forventer, at pundet vil svækkes noget yderligere i på kort sigt til 1,05 over for den amerikanske dollar. Typisk kan finanspolitiske udvidelser føre til en stærkere valuta, når de bliver mødt med en strammere pengepolitik, men i betragtning af de nuværende begrænsninger fra energikrisen tror vi, at BOE-politikken kun delvist vil opveje de nye finanspolitiske udgifter, som regeringen har annonceret.
Når det er sagt, ser det ud til, at politikken over tid vil tilpasse sig de seneste markedssignaler – enten gennem en mere kraftfuld pengepolitisk reaktion eller en vis moderation i den finanspolitiske retning eller en kombination af de to. Det ville for eksempel kunne sammenlignes med, hvad der skete i USA i begyndelsen af 1980’erne. Når det er sagt, hvis politikken fortsætter i denne retning, kan underperformancen i pund vare længere, end vi forventer i øjeblikket, herunder potentielt at tage pundet under paritet med den amerikanske valuta.